Børnetelefonen

Jeg synes Børnetelefonen er sådan en fantastisk opfindelse. Engang spurgte jeg min ældste datter – hun er nu 12 år – hvad hun ville gøre hvis hun havde et problem, hun ikke syntes hun ville tale med mig eller hendes far om. Hun svarede: “Så ville jeg da ringe til Børnetelefonen”.

Jeg blev så rolig indeni ved det svar. For der kan være ting man ikke har lyst til at tale om med sine forældre eller andre voksne man kender godt. Ting som man simpelthen gerne vil tale om, helt uden at skulle kigge på nogen man kender samtidig. Det kan man med Børnetelefonen – eller dens Børnebrevkasse, hvis man har det bedre med at skrive i stedet for at ringe. Sådan har jeg altid selv haft det – at det var lettere for mig at skrive end at ringe. Jeg tror også det er derfor jeg er blevet forfatter. Vigtige ting har jeg bare meget nemmere ved at skrive om end at tale om.

Nå, men tilbage til Børnetelefonen og Børnebrevkassen. Jeg fandt det her brev fra en pige på 10 år, og det handler rigtig meget om det samme som min næste roman – Mig og min stjernefamilie. Ligesom pigen der skriver ind og får svar, har Rose det også svært med at skulle sammenlignes med sine papsøskende. Hun synes de kan rigtig meget – og når hun sammenligner sig med dem, har hun svært ved at se hvad der overhovedet er godt ved hende selv. Jeg tror mange papsøskende kender til den problematik – og deres forældre gør garanteret også.

Læs med her:
Børnetelefonens BørneBrevkasse