Hjalte Donut – Værste bedste sommer (2022)

Tredje bog i serien om Hjalte Donut, som var donorbarn, til han ikke var det længere … 

Det bliver bare mit livs bedste sommerferie,” siger Krusemynte. Det giver et lille stik i maven. Jeg ved ikke hvorfor. Hver dag må gerne være hendes livs bedste. Men en hel måned uden mig. Hvordan kan hun glæde sig så meget til det? ”Men jeg kommer selvfølgelig til at savne jer begge to helt vildt,” siger hun og blinker til mig. ”Jeg får ikke tid til at savne jer en skid,” udbryder Viktor. ”Jeg får alt for travlt med at skyde med harpun nede på bunden af havet.” Lalandia! tænker jeg. Det kan også noget. Især når man er i det helt rigtige selskab …”

 

Sjette klasse er slut for altid. Krusemynte og Viktor er væk det meste af ferien, men så har Hjalte heldigvis gode planer med Alex og den nye familie. Eller har han? Pludselig er ferien fyldt med Selina og ting, der går galt. Selv Mulle har ændret sig …

 

Illustrationer og omslag af Birgitte Ahlmann.

Bogen udkommer på ABC Forlag og er for de ca. 10-14-årige.


Comments are closed.